Til bilister

Service  –   Ring 1812      ( DB )  Alle Danmarks schweisshundefører gør et stort stykke arbejde for at dyrene ikke skal lide unødigt i forbindelse med påkørsler.  

Mange kører ud bl.a. midt om natten, så snart beskeden er kommet fra Dyrenes Beskyttelse eller Falck 

Det er en gratis service for dig. 

Danmarks miljøundersøgelser. Har et samarbejde med schweisshundeførerne, for at få kortlagt de vejstrækninger i landet, hvor de fleste påkørsler sker, med henblik på at finde en løsning til at nedbringe antallet af ulykker

Hent den nye 1812 app fra Dyrenes Beskyttelse.   

Så er det nemt for dig at få hjælp, hvis du støder på dyr i nød.

db app

Vi hjælper hinanden. Når du har påkørt et dyr, må det være rart for dig at vide, der er hjælp at hente. Her er det  schweiss-hundeføreren rykker ud med sin hund, som er specialtrænet til at opspore det sårede dyr. Her hjælper du hundeføreren ved at afmærke ulykkes-stedet tydeligt og give vagtcentralen så mange oplysninger som muligt, så hunden ikke skal bruge unødig energi på først at finde stedet.

Afmærkning. Du kan bruge en gren hvorpå du binder et klæde, plastpose eller lignende, som er synlig for hundeføreren når han kommer.

Kendetegn. Er der en vejsten, kan du notere nummeret på denne. Læg mærke til nærmeste sideveje, huse eller andet, som kan gøre det nemmere at finde stedet så hurtigt som muligt.

Bliv på stedet. Har du mulighed for at blive på stedet indtil hundeføreren kommer, vil det være en stor hjælp.


Leave a Reply